Aalekvasen Anna kan bookes til en uforglemmelig familietur på Aarhusbugten. Aalekvasen Anna tager dig og din familie ud på åbent vand med mulighed for skumsprøjt i håret og vind i sejlene. Sæt sejl sammen med besætningen fra foreningen. Mærk vindens kræfter når vinden fylder sejlene og fornem hvordan det var at sejle et fragtskib for 100 år siden. Godt ude af havnen kan den medbragte mad nydes. Alle ombord får udleveret redningsvest, der bæres under hele sejladsen!

Tak for en dejlig familietur i Aarhusbugten fredag d. 29. maj.
Endnu en gang skaber Vagn og Tove den gode stemning, deler ud af deres viden – og sætter os alle i gang med opgaver, vi kan magte.
Alle nød turen. Skulle hilse og sige tak. Vi kommer garanteret til at gentage oplevelsen.
Tak til Sara for hjælpen og godt selskab.
Kærlig hilsen Pia
Medbring varmt tøj, skiftetøj. Vind og vandtæt overtøj, sko eller støvler med blød sål. Dvs. ikke høje hæle.
Mad og drikkevarer skal i selv stå for. Med mindre andet er aftalt.Der er ikke et pantry ombord, så maden skal være noget der kan nydes uden tilberedning.
